En auragraf er en slags kreativ clairvoyance, hvor jeg på bestilling tegner en tegning = auragraf til dig. Egentlig er det en slags livsvej-visning!
En auragraf kan have forskellige geometriske figurer, men jeg tegner oftest en cirkel til en start.
Symbolerne jeg tegner viser noget om de styrker du har, men også om nogle af de opgaver/udfordringer du har lige nu og fremadrettet. Intuitivt eller clairvoyant kommer der billeder i form af figurer, symboler og farver til mig.
Vi kikker sammen, (eller hver for sig), på tegningen og tolker symbolerne. Jeg coacher undervejs og samler trådene , så det hele giver en større mening for dig.
Under de enkelte tegninger her på siden, kan du læse lidt om tolkningerne.
En auragraftegning er en kombination af en kreativ clairvoyance og en coaching.
Jeg glæder mig til at tegne en personlig auragraf til dig.